Juniorkonfirmander

Det er et frivilligt tilbud til børnene, men erfaringer viser, at det er nogle gode timer med både læring, leg, alvor og ikke mindst sjov.
Undervisningen er også et tilbud til børnenes forældre. Det er et tilbud og en slags hjælpende hånd til at besvare børnenes mere dybe spørgsmål og videbegærlighed. 

Tilbudet er gratis og gælder for både døbte og ikke døbte børn i Finderup sogn.

Juniorkonfirmandundervisningen i Finderup ligger altid fra sommerferie til jul, og børnene får information og sedler om tilmelding, når tiden nærmer sig for dem.

Børnene transporteres fra og til skolen med bus, hvis det er muligt. Er det ikke muligt at reservere bus, følges de tilbage til skolen/SFO.

Juniorkonfirmandundervisning er et tilbud til børn fra 3. klasse.
Vi mødes en gang om ugen i 16 uger i sognegården, hvor vi vil høre om, snakke om, lege og opleve noget om kristendommen.
Vi udforsker kirken. Vi ser film, tegner, maler, danser og synger.
Vi medvirker også i børnegudstjenesterne og viser nogle af de ting, som vi arbejder med i undervisningen. 

 

Vil du vide mere, så  kontakt: sognemedhjælper Elisabeth Andersen, tlf. 2714 2411
sognemedhjaelper@finderupkirke.dk