Børnegudstjeneste med “Mulle” og “Rumle”
Børnene gav “Rumle” en flot velkomst | ||
En børnegudstjeneste i Finderup Kirke, er nærmest utænkelig uden børnenes elskede tøjdukke ”Mulle” – men i onsdags var ”Mulle” der ikke. | ||
Børnegudstjenesten i Finderup Kirke, måtte derfor begyndte med en større eftersøgning efter ”Mulle” – der blev ledt grundigt efter den i alle kirkens hjørner og kroge, bag alteret, på prædikestolen, ved orglet og mellem bænkerækkerne. Men først da børnene nåede til våbenhuset, fandt de ”Mulle” – og sikke en overraskelse! De fandt nemlig også et andet dyr, et dyr som kunne minde lidt om en rotte, men med nogle ualmindelig store ører, store øjne og en lang spids næse. |
![]() |
|
![]() |
||
“Rumle” spurgte og spurgte I modsætning til ”Mulle”, som er et meget stille væsen, der aldrig har sagt et kvæk, så viste det sig at hans fætter ”Rumle” kunne snakke. Ja han spurgte og spurgte: Hvad er det her for et mærkeligt hus? Hvad laver man her? Hvem er det der hænger der på korset? o.s.v. Børnene svarede ivrigt på ”Rumles” mange spørgsmål, og til sidst enedes man om at give ”Rumle” en rundvisning i kirken. Alle børn tog derfor hinanden i hænderne og sammen med ”Rumle” gik de i en lang kæde rundt i kirkerummet, mens de sang ”Hil dig frelser og forsoner” Bagefter råbte alle børn i kor: ”Velkommen Rumle”, – og efter sådan en velkomst , kommer ”Rumle” helst sikkert igen næste gang der er børnegudstjeneste. |
||
Nadver i absolut børnehøjde Temaet for dagens børnegudstjeneste, var nadver.
|
![]() |
|
![]() |
.
Nadveren foregik stående, hvor børnene i en lang række først gik forbi Kirsten, som gav dem brødet, og derefter til Jørn Noe, hvor de dyppede brødet i kalken med saftevand. .
|
|
Efter velsignelsen og ”Fader Vor” sang børnene ”Kirken er et hus for os alle” hvorefter ”Mulle” og ”Rumle” sagde farvel og tak for i dag, med sangen som næsten alle børn kan udenad:
”Farvel og tak for i dag, En børnegudstjeneste i Finderup er nu aldrig kedelig – hverken for børn eller voksne! – og så var der endda lasagne i sognegården bagefter. tekst og fotos: Viggo K. Pedersen |