En bevægende aften i sognegården

Man kan  roligt kalde Hans-Peter Tams for en aktiv pensionist. Siden han for 4 år siden debuterede som forfatter, med bogen “Mindernes Dæmoner”, har han turnerer  land og rige rundt for at fortæller sine erindringer.
Det er efterhånden blevet til over 200 foredrag, og et kig i hans kalender afslører, at selvom han har rundet de 77 år, er der på ingen måde  planer om trappe ned – han har aftaler der rækker helt ind i 2016.. 

“Tak fordi I vil høre på mig”
– sådan indleder Hans-Peter Tams sine foredrag, og det gør han under henvisning til, at for hver gang han fortæller sin historie, får han det lidt bedre – og der bliver længere og længere mellem de natlige marreridt, som har plaget ham de sidste 65 år.

De mange tilhører fik en stærk og rørende fortælling om 5 små børn på flugt gennem det krigshærgede Tyskland i sidste periode af 2. verdenskrig. I et Tyskland, hvor det var alle mod alle i den daglige kamp for at overleve.

På nærmest mirakuløs vis lykkedes det Hans-Peter og hans 4 søskende, gennem sammenhold og en fast tro på Gud, på egen hånd at klare sig igennem vinteren 1944-45, indtil de i foråret 1945 blev samlet op af Røde Kors og siden genforenede med deres mor.

I sin fortælling kom Hans-Peter også omkring minder fra årene som sydslesvigsk feriebarn i Buerup, om besværet med at få arbejdstilladelse, at opnå dansk statsborgerskab , og om aftjening af dansk værnepligt.

Selv om Hans-Peters liv, både som barn og voksen, har været urimelig barsk, er han ikke bitter. Han har bevaret evnen til  at fokusere på de gode oplevelser –  er glad for livet, og hilser hver ny dag velkommen med en “Gammel dansk”.

Efter foredraget overrakte Kirsten Clausen fra menighedsrådet,  et par velfortjente flasker til Hans-Peter, inden turen atter gik hjemad mod Kundby – for at hvile ud til næste dags  foredrag  i Ballerup.
– vkp