gavnø Det var 52 forventningsfulde personer, der satte sig i bussen til Gavnø.


Vejret var fint, men det viste sig, at vi var mere end heldige, for på Gavnø havde det regnet hele dagen indtil en time før vi ankom.

 Udflugt-2016-2
 

Vi blev delt op i to grupper med hver sin guide. På turen gennem parken fik vi bl.a. fortalt om den gamle allé, der var blevet flyttet fra Kgs. Nytorv i 1750, fordi kongen syntes, træerne var blevet for store. Den daværende ejer af slottet, Otto Thott, var på det tidspunkt statsminister, så kongen forærede træerne til Thott, der herefter lod dem grave op for at plante dem på Gavnø. Under stormen i 1967 væltede træerne, men man skar dem af 5 m over roden og rejste dem igen med kraner. Det lykkedes, de begyndte at skyde og er i dag nået deres maksimale størrelse igen, men det er altså stadig de gamle træer fra 1750. Der var  mange andre store og gamle træer i parken så som akacietræer, duetræer, vinget valnød m.fl.

 

Udflugt-2016-3

Derefter fortsatte turen til slottet med de mange malerier. Der er ca. 1000 malerier, med kendt og ukendte personer.  Vi så også gæsteværelserne, som stadig bliver benyttet uden for sæsonen. Vi sluttede af i slotskirken, som er det eneste, der er tilbage af det gamle kloster fra 1400-tallet.

Så var det tid til kaffe og kage i Tulipanen, og resten af tiden kunne så benyttes til at se den øvrige del af park med bl.a. sansehaven og roserne, som så småt var ved at springe ud.

Tove Madsen /15.06.2016

 

Udflugt-2016-1

Fotos: Carsten Carlsen