Sogneudflugt til Danmarks største vindistrikt

Årets sogneudflugt, arrangeret af Finderup Menighedsråd, gik i år til Danmarks største vindistrikt, Røsnæs, hvor selskabet efter en lille sightseeingtur til spidsen af Røsnæs, ankom til Dyrehøj Vingård.
Dyrehøj Vingård er sammen med områdets 3 andre vingårde, med til at gøre Røsnæs til Danmarks største vindistrikt.

I vinmarken fortalte Betina Newberry om årets gang i vinmarken, lige fra vinterbeskæringen til årets høstarbejde – som er en stor udfordring, når man har Danmarks største vingård med over 30.000 vinstokke.

I vineriet forklarer Betina her hvordan man laver den populære mousserende rosé vin.

Efter en interessant rundvisning i mark og vineri, var det tid til smagsprøver af gårdens hvidvin og rosé, årgang 2018, inden vi gik over til kaffe og lagkage.

Dagen sluttede i den spændende gårdbutik, som fristede med gårdens mange produkter og gaveidéer.

Foto©Viggo K. Pedersen